|
|

|
|
Den
traditionsrige turné Pure Irish Drops, er siden 1995
arrangeret af
Roots Music Agency Denmark,
i et samarbejde med det tyske agentur FF Musik i
Berlin.

|
|
Ideen.........
Hvert år præsenterer Pure Irish Drops, med
fokus på skiftende temaer i irsk traditionel musik, tre fremtrædende personligheder, som
hver især er mestre på deres respektive instrumenter, og desuden fremragende
repræsentanter for deres musikalske hjemsted i Irland.
Med personlig integritet og uforfalskethed spiller musikerne - som solister og i ensemble
- deres typiske irske instrumenter og deler musikglæden med publikum.
At Pure Irish Drops skifter besætning fra år til år, gør turnéen til noget helt
unikt. Der satses desuden bevidst på koncerthuse og spillesteder, som har forståelse for
traditionen, nærværet og intimiteten i irsk traditionel musik - og kan iscenesætte
denne som 'håndgjort musik i øjenhøjde'.
|
 |
 |
Det hele startede
for snart mange år siden med en turné med den nu afdøde,
legendariske tinwhistle spiller og sanger Micho Russel,
harmonika-virtuosen Tony MacMahon og violinisten Paddy
Glackin.
Siden da har "Pure Irish Drops" udviklet sig til at
være et af de bedst kendte og mest succesfulde tour-projekter
for irsk traditionel musik i Tyskland, Central Europa og
Skandinavien. |
|
|