|
|
Danmarks-turné 1996

"Purister
i Irsk Traditionel Musik"
|
|
|
Musikerne på turnéen 1996 |
|
I 1994 fokuserede
Pure Irish Drops på kvindelige musikere, i 1995 var tre
internationalt anerkendte virtuoser på plakaten, - i 1996
præsenterer projektet tre musikere, der i den grad er placeret i
hjertet af den oprindelige irske musiktradition.
Husets Musikteater deltager på andet år i Pure Irish Drops, et
projekt med udgangspunkt i Irlands store variation af
instrumenter, danseformer, sange and instrumentalmusik med
specifikke regionale karakteristika og kvaliteter.
Irland er fuldt af dygtige og kompetente musikere, hvoraf de
fleste er fuldstændig ukendte på det europæiske kontinent. Det
er disse musikere og deres traditionelle irske musik,
overleveret fra generation til generation, som har egne
specielle former og udtryk.Hvert år udvælges kunstnere for at
illustrere et specifikt aspekt indenfor den irske
musiktradition. |

|
Tony MacMahon's bidrag til den traditionelle irske
musik beror på to forhold: Han er en af Irlands mest
bemærkelsesværdige musikere og samtidig fungerer han som
producer for irsk radio og TV (RTE).
Med programmerne "The Long Note", "Ag Deannamh Cheoil",
"Bring Down The Lamp" og "The Pure Drop" har han i mere end
25 år sat niveauet og standarden for irske musikprogrammer.
MacMahon's musik er blevet beskrevet som værende både
betagende og forvandlende. Hans CD'er
og koncerter har verden over efterladt publikum dybt
bevægede pga af musikkens hudløse følsomhed.
Især er MacMahon's fortolkninger af de gamle, langsomme
sangmelodier, - de såkaldte song airs eller slow airs -,
aldeles enestående. Her finder den oprindelige gæliske
mystik og magi sit fulde udtryk, og tilhøreren gives
mulighed for at opleve former for emotionalitet som ikke
længere eksisterer i den moderne vestlige civilisation.
MacMahon har tidligere givet tre uforglemmelige koncerter i
Århus, nemlig på Østjyllands Radio, Æsken og The Royal Oak. |
Tony MacMahon
(The
turnpike,
Ennis,
Co. Clare):
To-radet harmonika
|
|
|
|

|
Séamus Tansey er anerkendt som 'the grand old man'
indenfor traditionel irsk musik.
Han er født og opvokset i Co. Sligo, som især er kendt for sin
stærke violin- og fløjte-musik.
Allerede i 1961 vandt Tansey for første gang det irske
mesterskab, "The All Ireland Championship", i fløjtespil og har
vundet det efter behag siden da. Mesterskabet i 1961 blev
starten på en omfattende karriere som musiker, som er ubrudt
siden da.
I starten af '70erne involverede Tansey sig i de musikpolitiske
diskussioner i relation til traditionel irsk musik. Han var- og
er fortaler for bevarelse af de oprindelige regionale stilarter,
hvilket selvsagt har gjort ham til en kontroversiel og stærk
personlighed på den eksisterende musikscene.
I 1984 flyttede Tansey fra Sligo til Ulster, hvorfra han
kombinerer turné-livet med musikundervisning. |
Seamus
Tansey
(Gurteen,
Co. Sligo):
Irsk træ
tværfløjte & story telling |
|
|

|
Tommy Keane
er den yngste musiker i dette års Pure Irish Drops. Han er født
i 1953 i Co. Waterford. Han begyndte at spille uellian pipes i
en alder af 20 år og fik undervisning af hhv Tommy Kearney,
Brian Gallagher, Pat Mitchell og Liam O'Flynn. Op igennem
'80erne boede Tommy i London og spillede her sammen med mange af
de store irske musikere som emigrerede hertil i '50erne.
Her er tale om musikere som Tommy McCarthy (pipes & concertina),
Roger Sherlock (fløjte) og
Bobby Casey (violin). I 1987 vendte Tommy Keane tilbage til
Irland og bosatte sig i Co. Galway.
Han har indspillet med The Pogues, Clannad, Ralph McTell og Alec
Finn. |
Tommy Keane
(Co.
Clare):
Uilleann
pipes |
|
|