RMA-home

RMA-headline

presents.gif

Konceptet:
Pure Irish Drops


Musikerne
på turnéen 2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

 

Danmarks-turné 1995

"Solister fra irske supergrupper"

Musikerne på turnéen 1995

I 1994 fokuserede Pure Irish Drops på kvindelige musikere, i 1995 er tre internationalt anerkendte virtuoser på plakaten.

Husets Musikteater deltager for første gang i Pure Irish Drops, et projekt med udgangspunkt i Irlands store variation af instrumenter, danseformer, sange and instrumentalmusik med specifikke regionale karakteristika og kvaliteter.
Irland er fuldt af dygtige og kompetente musikere, hvoraf de fleste er fuldstændig ukendte på det europæiske kontinent. Det er disse musikere og deres traditionelle irske musik, overleveret fra generation til generation, som har egne specielle former og udtryk.Hvert år udvælges kunstnere for at illustrere et specifikt aspekt indenfor den irske musiktradition.
 

Frankie Gavin regnes af mange for at være den absolut bedste violinist, når det gælder traditionel irsk musik. Sin unge alder til trods har han været leder af det irske verdens-orkester De Dannan i 21 år. Sammen med De Dannan har Gavin udgivet 12 albums, ligesom han har udgivet 5 solo-albums og medvirket på 5 compilations.
Andre musikalske genrer end den irske har imidlertid Gavins interesse. I 1993 indspillede han således albummet "Jigs & Jazz" sammen med den franske jazz-violinist Stephane Grappelli, ligesom han har medvirket på Elvis Costellos albums. Senest medvirkede han på The Rolling Stones' "Voodoo Lounge".

Frankie Gavin
(Corrandulla,
Co. Galway):
Violin

Aidan Coffey spiller accordion i den gamle melodeon-stil. Hans spille-stil er melodisk og dynamisk og viser tydelig indflydelse fra en række af Irlands største accordion-spillere og violinister. Coffey's spillestil gør ham til en ideel partner for Frankie Gavin, hvilket også forklarer Coffey's 8-årige medlemskab af De Dannan. Gavin's percussive festfyrværkeri på violinen i kombination med Coffey's dynamisk-melodiske accordion-spil er en unik lyd, som kun de to mestrer.

Aidan Coffey
Cork,
Co. Cork):
Accordeon

Sangeren og fløjtenisten Sean Keane er ud af den berømte Keane-familie (Co. Clare), som i århundreder har været eksponenter for den irske musik-tradition. Mest kendt er vel nok Sean's to tanter Rita og Sarah og selvfølgelig hans verdens-berømte søster Dolores Keane.
I 70'erne var Sean Keane medlem af gruppen Shegui. I 80'erne var han medlem af Reel Union. I 1989 blev han medlem af Arcady for omsider i 1991 at danne Sean Keane Band, med hvilket han har turneret i det meste af Europa og USA.
Som sanger spænder Sean Keane vidt. Han mestrer til fuldkommenhed den irske Sean Nos-sang-teknik, som på det seneste er blevet så populær som følge af The Cranberries, men også kontemporære fraseringer udgør en del af Sean Keane's samlede udtryk.

Séan Keane
(Dublin,
Co. Dublin):
Vocal, træ-tværfløjte