Danmarksturné 22.03.04 - 04.04.04.

soerenkrogh
Søren Krogh

DatoVenueBy
25.3Fatter Eskil,Århus
27.3ParaplyenVejle
28.3SkråenÅlborg
29.3Svendborg HKSvendborg
31.3DexterOdense
01.4Laugesens HaveVidebæk
02.4KulturfabrikkenNykøbing Falster
04.4MusikhusetÅrhus

"...Nogen vælger at bygge en carport. Personligt skriver jeg musik, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg skal have tømt mit hoved. Og det gør jeg nogen gange ved at skrive sange og musik. Og så sidder jeg med en stille bøn om, at der også er andre, der synes om det."
Hvis man skal dømme efter generaliebladet, er det ikke kun Søren Krogh, der synes om hans musik. Den dansksprogede sanger og sangskriver er født og opvokset i Hjørring. Som 20-årig begyndte han at spille med forskellige orkestre, og i 1994 dannede han sammen med den nordjyske sangskriver, N. C. Thomsen duoen, "Krogh & Thomsen". Samarbejdet med N. C. Thomsem stod på i 3 år, hvor de to nåede at spille en lang, lang række koncerter landet over. Krogh indspillede en single, der senere blev lanceret som radiosingle i 1997. I begyndelsen af 1998 begyndte Søren Krogh indspilningerne til et selvfinansieret album, og midt i indspilningsprocessen blev Søren Krogh tildelt et toårigt stipendium fra Statens Kunstfond.

Nyt ståsted

I en alder af 36 år, og efter at have sendt tre CD'er på gaden, er Søren Krogh nu ved at finde et nyt musikalsk ståsted. Hvilket, kan man høre på hans nye, og fjerde, CD "2 p r".
"...Mine sange er blevet lidt mere poppede, lidt mere melodiske, end de tidligere har været", fortæller Søren Krogh og fortsætter med et lille smil:
"...Der er også kærlighedssange. Hvor andre måske synes det er det letteste at skrive om, så synes jeg, at det er det sværeste - hvis man skal gøre det på en respektfuld måde. Gennem årene er der blevet skrevet frygteligt mange kærlighedssange på dansk, og der er blevet skrevet rigtigt mange dårlige kærlighedssange. Indtil videre har jeg ikke beskæftiget mig så meget med det: Der har jo været så meget andet, man kunne skrive om; som var nødvendigt for mig, at skrive om. Nu er jeg 36 år gammel, og jeg har prøvet nogle ting i mit liv. Nu synes jeg, jeg er ved at være moden til at skrive nogle fornuftige kærlighedssange,"  siger Søren Krogh før han grinende tilføjer:
"...Jeg har altså svært ved at tage det alvorligt, hvis der står en eller anden knægt på 18 år og stønner om sit livs kærlighed. Så her er det en drengerøv på 36, der står og stønner om sit livs kærlighed."

Fra det nordligste Danmark

Udover kærlighedssangene, "Den eneste vinder" og "Kun kærester vil", er der også en række sange, der trækker stærke tråde tilbage til hans tidligere udgivelser: "Indianerdrengen" (ambia.cambia CD 35 11-2, 1998), "Fortroligt" (KPK 311299-1, 1999) og "Silhuetter" (EXLCD 30088, 2001) bygget over Knuth Beckers digte. Ligesom der er tydelige spor af hans baggrund i Vendsyssel, hvor han er født og vokset op.
"...Det er i Vendsyssel, at min humor, mit sprog, mit arvesølv ligger begravet. Men mine nye tekster er proppet med ord. Så det er ikke i antallet af ord, at man kan se, at jeg er vendelbo. Det er snarere i humoren og i de temaer, jeg beskæftiger mig med", siger Søren Krogh og forklarer videre:
"...Den vendelboske humor, er humor, som er underdrejet. Når man åbner munden i en forsamling oppe i Vendsyssel, så siger man ikke så meget, for der bliver lyttet. Der er ikke så mange ord i luften, og de ord, der er, bliver vejet på en guldvægt"
Som et eksempel på et ironisk univers hentet fra det nordligste Jylland, fremhæver Søren Krogh sangen "Mand i den". Den handler om mandetypen, som står og sparker på hinandens vinterdæk.
"...De rykker ikke en meter. Det er sådan nogle betragtninger, som jeg har fra min lænestol og sådan nogle typer, som jeg forsøger - lidt humoristisk, underspillet og måske endda lidt ondskabsfuldt - at spidde." 

Det hænger sammen

Endnu et element på CD'en er de mere efter- tænksomme sange, som fortæller noget om, hvad det vil sige at være menneske. For eksempel "Altruist".
"...Der er ikke mange, der ved hvad altruisme betyder. Men der skal både være plads til, at man tænker på sig selv og på andre. Det sidste er altruismen. Hvis man forsøger at veje det op, så tror jeg både, at den personlige drivkraft og overskuddet til at tage sig af andre mennesker, får plads."  
En anden af de mere eftertænksomme sange er "Fransk visit", hvorfra titlen 2
p r er hentet fra.
"...2
p r er cirklens omkreds, og så er det godt at sige: To gange pi gange radius. Og de her sange får tingene til at hænge sammen inde i hovedet på mig selv, de slutter en kreds. Derfor denne titel", slutter Søren Krogh. 

Søren Kroghs forrige cd, "Silhuetter" fik fremragende anmeldelser og blev nomineret til Danish Music Award for "Årets Bedste Folkudgivelse" og til Dansk Folkemusikpris for "Årets Bedste Visealbum".

Søren Krogh& Orchæzter er:

Søren Krog : Vokal, Guitar
Jakob Mygind: Alt og sopransaxofon (New Jungle Orchestra)
Martin Jönsson: Klaver og hammondorgel (Johnny Madsen og Peter Belli)
Michael Friis: Trommer (Allan Olsen)
Jesper Falch: Percussion (Phønix)